Udgivet i Magasinet "Den Søde Tand"

Hjemmelavet værtindegave - 5 gode ideer til gaver du kan lave selv

Af Sukkertermometer.dk

Det er skønt, når man skal til fester eller middage hjemme hos ens gode venner eller familie, fordi man ikke selv skal stå for en masse madlavning og den slags. Man skal bare komme, hygge sig og spise mad i godt selskab. Fordi man netop er indlagt til en god aften, hvor man ikke rigtig selv skal stå for noget, så er der mange, der vælger at medbringe en lille værtindegave som tak for, at værten eller værtinden har lyst til at invitere på besøg. 

Når man skal medbringe en værtindegave, så er det altid lidt sejere, hvis det er noget, man har lavet selv - det sender også et godt signal til værten. Så hvis du gerne vil have en hjemmelavet værtindegave med, så får du herunder nogle geniale gaveideer til, hvad det kunne være.

En god kage

Hvis man gerne vil give en værtindegave, som man har lagt energi og kærlighed i, og som altid er en sikker vinder, så skal man bare bage en kage. De fleste er helt vilde med kage, så det er selvfølgelig også en meget hyggelig gave at have med til værtinden. 

Det kan være en stor kage, som man eventuelt spiser til dessert, men det kan også være nogle små og mere specielle kager, som har et mere æstetisk udtryk. Det kommer måske også lidt an på, hvad du tror din vært bedst kan lide. Det er i hvert fald altid en god ide at tage udgangspunkt i værtens kagesmag, hvis du kender noget til den.

Lækre bolcher

I forlængelse af de spiselige gaver så kan du også gå i en lidt anden retning, som viser en anden form for overskud - du kan nemlig prøve at lave dine egne, hjemmelavede bolcher. Det kræver altså lige, at du har et sukkertermometer og nogle andre specifikke ting, som man skal bruge til at lave bolcher. Men når det først er på plads, så kan du altså komme med en ret blæret værtindegave.

Det er ikke alle, der lige står i køkkenet og bikser deres egne bolcher sammen med sukkertermometer og alt, det ellers indebærer, så hvis du kommer med hjemmelavede bolcher som værtindegave - måske endda med en smag, som du ved, at din vært er helt pjattet med - så er du i hvert fald helt sikker på at imponere. Så frem med sukkertermometeret, bolsjesættet og det varme sukker, så du kan give en virkelig god og anderledes værtindegave.

Blomster fra egen have

Hvis du er så heldig at have en stor og dejlig have med en masse smukke blomster og planter, så er det også helt oplagt at lave en fin blomsterbuket ud af disse. Blomsterbuketten er en ret almindelig værtindegave, men det gør den bestemt ikke mindre god. Det er nemlig altid dejligt at modtage en smuk buket.

Det er dog noget lidt andet at modtage buketten, hvis man får at vide, at det er med blomster fra egen have, og hvor afsenderen af værtindegaven helt selv har sammensat buketten. Det er i hvert fald lidt mere personligt og hyggeligt, end hvis man bare køber buketten fra en blomsterhandler.

Noget strikket eller hæklet

Der er efterhånden rigtig mange, som har lært at strikke og hækle, og derfor er det også nogle evner, man kan tage med i overvejelserne om den perfekte, hjemmelavede værtindegave. En værtindegave behøver ikke at være noget så stort og tidskrævende som en sweater, men heldigvis er der en masse små, hyggelige ting, som både kan strikkes og hækles.

Du kan eksempelvis lave nogle grydelapper eller klude, som kan bruges i køkkenet. Det kan også være, at du kan finde ud af at hækle en sød, lille figur, som kan stå et sted i huset. Hvis du kan finde ud af at hækle eller strikke, er det i hvert fald kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan finde på af dejlige, hjemmelavede værtindegaver.

Et hyggeligt billede eller maleri

Det sidste bud på en dejlig, hjemmelavet gave, er, at du selv laver et lille maleri eller et billede. Hvis du går med denne gave så husk lige, at det ikke skal være et alt for stort billede - for hvis det skal stå fremme i værtindens hjem, så er det måske lige vovet nok at gå med et maleri, der er alt for stort i tilfælde af, at det nu ikke er et motiv, der falder helt i hendes smag.

Men udover det skal du ellers bare give den gas med dine kreative evner. Det kan være, at du er ret god til at tegne om male, og at du måske endda har en slags signaturtegning, som du tit tegner eller maler. Det er i hvert fald en sød og personlig gave at give, som værtinden nok skal sætte stor pris på.

Find det du mangler på sukkertermometer.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 16 produkter fra mere end 20 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 46 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-11-21 08:59:54.

2
Produkttyper
16
Produkter
20
Forhandlere
46
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.